Danske Kloakmestre slår pjalterne sammen med youtuberen Kloakministeren
Hvordan arbejder man med promiller og promillestok? Kloakministeren alias Tobias Jørgensen og Rasmus Møller giver deres bud i en video på Youtube, der er blevet set 5.000 gange. De to herrer og Danske Kloakmestre har netop indgået et samarbejde.

- Mød ham på Danske Kloakmestres stand til Rørcenterdagene

Danske Kloakmestre har indgået et samarbejde med kloakmesteren, politikeren og youtuberen Tobias Jørgensen, af mange bedre kendt som Kloakministeren, og hans tro væbner og assistent Rasmus Møller. Samarbejdet løber i første omgang frem til og med DM i Kloak til Kloakmessen i januar 2020.

Han har rundt regnet 4.000 følgere på Facebook, og hans gakkede videoer på Youtube om dette og hint i anlægsbranchen er set tusindvis af gange. En video om ”at grave med anlæg” er i sig selv blevet set mere end 25.000 gange.

Han kalder sig Kloakministeren, og til messen Rørcenterdagene i Taastrup 19. og 20. juni 2019 kan man opleve ham live og på slap line, når han gæster Danske Kloakmestres stand.

Ikke kun sjov og ballade

Bag succesen står Tobias Jørgensen, der under sit alias Kloakministeren og med mere end bare et glimt i øjet sætter fokus på bygge- og anlægsbranchen. Sammen med hans faste makker Rasmus Møller har Tobias Jørgensen produceret et utal af gakkede videoer, der kan ses på Youtube og Facebook, men det hele er ikke bare sjov og ballade.

Tobias Jørgensen er uddannet kloakmester og er ansat i en bygge- og anlægsvirksomhed, så han kender alt til den hverdag, han laver sjov med i sine videoer. Samtidig er han politiker med sæde i Kolding Byråd og en ambition om at komme i Folketinget efter det kommende valg. Både fagligt og politisk ønsker han at sætte fokus på godt håndværk og på at åbne de unge menneskers øjne for erhvervsuddannelserne. Samme mål har Danske Kloakmestre, og netop derfor har organisationen nu indgået et tæt samarbejde med de to herrer bag Kloakministeren.

Stil op mod Kloakministeren til DM i Kloak

Samarbejdet løber foreløbigt frem til og med DM i Kloak og Kloakmessen i Fredericia i januar 2020, men allerede på messen Rørcenterdagene, der bliver afviklet på Teknologisk Institut i Taastrup 19. og 20. juni i år, kan man altså opleve Kloakministeren live og på slap line.

Her vil han udfordre alle gæster på standen i konkurrencen ”slå hovedet på sømmet”, hvor der er præmier på højkant, og er man modig nok, kan man stille op mod Kloakministeren til DM i Kloak, der afvikles i Fredericia til januar i forbindelse med Kloakmessen 2020. På standen kan man imidlertid ikke bare møde og dyste mod Kloakministeren, man kan også risikere at ende på en af de videoer, Kloakministeren optager i løbet af dagen, og som senere ender på youtuberens forskellige kanaler.

Kloakministeren er på Danske Kloakmestres stand begge dage, og han er der selvfølgelig ikke bare som gakket youtuber men også som både fagmand og politiker, så hvis man er mere til en seriøs snak om faget og fagets fremtid, er der også god mulighed for det.

Læs og se meget mere om Kloakministeren

Youtube

Facebook

Blog

 

Danske Kloakmestre

Danske Kloakmestre er en brancheforening, der organiserer autoriserede kloakmestre i hele landet.

Foreningen har cirka 450 medlemmer.

Medlemmerne driver virksomhed indenfor bygge- og anlægsbranchen, og de ansatte er eksempelvis kloakmestre, anlægsstruktører, rørlæggere og anlægsgartnere.

Rørcenterdagene

Læs mere om fagmessen Rørcenterdagene her.

 

Kontakt

Flemming Geipel
Bestyrelsesmedlem Danske Kloakmestre
T: 28 58 76 99
E: flemming@danskekloakmestre.dk

læs cookie politik
Luk vinduet igen Cookies

Som de fleste andre hjemmesider, bruger denne hjemmeside cookies. Når du bruger hjemmesiden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.

 

Hvad er cookies?

En cookie er en lille tekstfil, der gemmes på din computer, tablet eller smartphone, som indeholder oplysninger om din færden på en hjemmeside. Filen er ikke skadelig og kan ikke indeholde virus eller skadelige programmer.

 

Oplysningerne er anonyme, og vi kan derfor ikke se, hvem du er. Vi bruger informationerne til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig og målrettet - og vi videregiver aldrig oplysninger til andre.

 

Hvilke cookies bruger vi og hvorfor?

Denne hjemmeside bruger følgende cookies:

  1. Session cookies
    Session cookies er nødvendige for at holde en forbindelse mellem din computer og hjemmeside kørende. Den bruges fx i vores webshop, som du ikke kan bruge, hvis du har slået cookies fra. Session cookies slettes igen, når du lukker din browser.
     
  2. Persistent cookies
    Persistent cookies bliver gemt på din computer for at huske de valg, du har foretaget på siden. Vi bruger informationerne til at se, hvilke sider brugerne besøger og hvornår, så vi kan forbedre hjemmesiden. Persistent cookies slettes 1 år efter dit sidste besøg på hjemmesiden.
    Vi gemmer også krypterede oplysninger om brugernavn og password, når du gør brug af hjemmesidens log-in funktion. Cookien bruges for at huske dig, når du vender tilbage til hjemmesiden, så du ikke skal logge dig ind igen. Cookien er en persistent cookie og slettes 1 måned efter, du sidste gang har logget ind.
     
  3. 3. parts cookies
    3. parts cookies er cookies, der efterlades af en 3. parts hjemmeside eller program. Fx benytter vi sociale tilføjelsesprogrammer fra Facebook, så du kan ”Synes godt om” vores side.
Hvordan kan jeg undgå og slette cookies?

Du styrer selv, om du vil acceptere cookies. Det gør du i indstillingerne i din browser. Hvis du slår cookies fra, kan der dog være funktioner, der ikke virker på hjemmesiden.

 

Har du accepteret cookies, kan du slette dem igen. På hjemmesiden minecookies.org kan du se, hvordan du sletter cookies alt efter, hvilken browser du benytter.

 

Hvor kan jeg få yderligere information og klage?

Hvis du har spørgsmål til hjemmesidens brug af cookies, ønsker flere oplysninger eller ønsker at klage over hjemmesidens brug af cookies, kan du henvende dig til os.

Danske Kloakmestre: sekretariat@danskekloakmestre.dk